Unik mulighed for et forskningsmæssigt karrierespring inden for kunstig intelligens
: 15.01.2025

Unik mulighed for et forskningsmæssigt karrierespring inden for kunstig intelligens
: 15.01.2025

Unik mulighed for et forskningsmæssigt karrierespring inden for kunstig intelligens
: 15.01.2025
: 15.01.2025
Af Susanne Clement Justesen, AAU Kommunikation og Public Affairs.
Foto: AAU
AAU ønsker at være anerkendt for AI-forskning, der bidrager til akademiske fremskridt og løsning af de store samfundsmæssige udfordringer. En væsentlig forudsætning for at dette kan lykkes, er talentudvikling, og derfor opretter universitetet nu fem nye forskningsteams i 2025 kaldet AI:X Labs.
I hvert team kommer der til at være talentfulde AI-forskere, de såkaldte Lab directors, og -ph.d.-studerende fra forskellige institutter. De enkelte AI:X Labs skal være med til at udvikle praktiske AI-løsninger inden for forskellige områder som fx tidlig opsporing af sygdomstegn, intelligente trafiksystemer og cybersikkerhed.
AAU’s matchmaking event den 5. februar er et vigtigt skridt på vejen til, at AAU kan blive en forskningsfaglig spydspids inden for den fokuserede og integrerede forskning i AI.
”AAU’s AI:X Lab-satsning er meget ambitiøs forsknings- og karrieremæssigt. Derfor vil vi opfordre især yngre forskere til at deltage i vores matchmaking event, så vi kan få de stærkeste profiler inden for AI-forskningen med fra starten”, fortæller Thomas Bak, der er dekan på Det Tekniske Fakultet for IT og Design og initiativtager til projektet.
Dekan Rasmus Antoft, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, er overbevist om, at AAU’s AI-satsning vil give forskningen på SSH-området endnu højere samfundsmæssig impact, fordi de nye AI-løsninger både åbner for nye perspektiver forskningsmæssigt og bidrager til at løse samfundsmæssige udfordringer funderet i humanistiske og samfundsvidenskabelige indsigter.
Ved at investere i AI-forskningen er AAU med til at drive innovation og teknologisk udvikling, hvilket kan føre til nye opdagelser og løsninger på komplekse problemer fx inden for sundhed.
”Kunstig intelligens kommer til at spille en helt afgørende rolle i sundhedsvæsenet fremover. Med etableringen af AI:X Lab vil AAU kunne være med i front, når det gælder udviklingen af praktiske AI-løsninger til kvalitetssikring, klinisk beslutningsstøtte, diagnostik og behandling. Derfor er det vigtigt, at vores dygtigste forskere inden for det sundhedsvidenskabelige felt bidrager til dette arbejde”, siger dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Lars Hvilsted Rasmussen.
Et af de strategiske mål med AI-satsningen er, at AAU får en markant profil nationalt og internationalt.
”Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet skal fortsat være med helt fremme i udviklingen af fremtidens løsninger på de globale udfordringer. Derfor skal AI tænkes ind i hele værdikæden fra grundforskning via missionsdreven forskning til produktudvikling. AI:X Lab vil på afgørende vis positionere Aalborg Universitet som en central aktør i udviklingen af globale AI-baserede løsninger, siger dekan Jesper Wengel, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.
AI-projektet løber over en 4-5-årig periode, og midlerne kommer fra fakulteternes strategi- og prioriteringspuljer. Den officielle indvielse af AI:X Labs bliver ultimo august.
Læs mere om AAU’s store AI-satsning på www.aix.aau.dk og Ny stor AI-satsning på Aalborg Universitet - Aalborg Universitet
Tilmelding til AAU’s matchmaking event skal ske på www.aix.aau.dk
Kontakt
Dekansekretær Trine Juel Werner eller sekretariatschef for TECH dekansekretariat Lise Dahlgaard, aix@aau.dk