Jump to content
Home

News

Energimissionen har fået sin egen hjemmeside

Published online: 26.06.2024

Så er hjemmesiden publiceret for AAU’s mission: Et bæredygtigt dansk energisystem inden 2045.

News

Energimissionen har fået sin egen hjemmeside

Published online: 26.06.2024

Så er hjemmesiden publiceret for AAU’s mission: Et bæredygtigt dansk energisystem inden 2045.

Af Nelly Sander, Kommunikation og Public Affairs

Den er klar. Hjemmesiden for energimissionen. Nu er der ny læsning at dykke ned i for alle, der har en interesse i energiområdet og særligt i missionen om at opnå et bæredygtigt dansk energisystem inden 2045.

Kom med på mission

En vigtig del af den nye hjemmeside er undersiden ”Vær med”, hvor virksomheder, kommuner, energifællesskaber m.fl. kan læse om, hvordan de som en del af energimissionen kan få lettere ved at tackle specifikke udfordringer ift. fremtidens bæredygtige energisystem.

Herudover indeholder siden en præsentation af det nye Mission Partnerboard, som er sammensat af stærke kræfter fra dansk erhvervsliv, offentlige og private partnere samt NGO’er. Partnerboardet skal bl.a. bidrage til at udvikle strategiske mål og handlingsplaner for missionen.

Endelig er det muligt at blive klogere på missionens tre fokusområder: Borgerinddragelse, modstandsdygtighed og bæredygtighed, ligesom man selvfølgelig kan se filmen om energimissionen med flere markante personligheder fra energiområdet i hovedrollerne.

Missionsprojekterne giver endnu mere liv til siden

På den anden side af sommerferien indkalder missionsledelsen til en række workshops, hvor målet at arbejde frem mod en række konkrete missionsprojekter. Når disse projekter er defineret, vil indholdet på hjemmesiden selvfølgelig blive endnu mere spændende. Stay tuned.

Besøg hjemmesiden for energimissionen

missionbæredygtigenergi.aau.dk